Garmin GNX Wired Sail Pack 43
Kabelforbundet vindpakke med log-transducer, lod-transducer, to stk. displays samt nmea2000 netværk.
Denne pakke er anbefalet til dig som ønsker de mest præcise og pålidelige målinger. Den kabelforbundne vindgiver kan (i modsætning til den trådløse) benyttes til høje master over 15 meter. Med denne vindmåler er du sikret mod udfald på det trådløse netværk.
Pakken indeholder to stk. transducere til gennemføring; en til dybde samt en til fart og temperatur. Der skal derfor laves to gennemføringer i skroget, men til gengæld får man målinger i absolut topklasse. Pakken er også velegnet hvis man allerede har to ældre eller defekte transducere af samme type som ønskes udskiftet.
Displays
Pakken leveres inkl. GNX Wind samt GNX 20 display.
GNX Wind er et baggrundsbelyst dedikeret vinddisplay. Store, letaflæselige sorte tal på hvid eller tilpasset baggrundsfarve giver høj kontrast og god læsbarhed under alle lysforhold. 2 datafelter og en digital vindrose der samtidigt viser reel og relativ vind, styreindikator, bådens fart med mere.
GNX 20 er et nemt aflæseligt display med store tal på hvid eller tilpasset baggrundsfarve. Fem forskellige displaykonfigurationer plus ur- og grafvisning til at vise dybde, fart, vind samt mulighed for visning af mere end 50 sejl- og bådparametre i netværket.
gWind Wired transducer
Kabelforbundet vindmåler. Optisk aflæsningsteknik giver overlegen ydelse ved lave vindhastigheder med fremragende linearitet. 3-bladet propel for optimal vindmåling. Med en kabelforbundet vindmåler er man sikret mod udfald på det trådløse netværk. Kan monteres på høje master (over 15 meter)
GST 43 transducer
GST 43 transduceren leverer fart og temperatur.
GDT 43 transducer
GDT 43 transduceren leverer dybde.
Nmea2000 netværk
Alle dele samles let med det medfølgende nmea2000 netværk. Dette gør også at alle data kan sendes videre og vises på andre instrumenter i båden.
Pakken indeholder
gWind Wired transducer
GNX™ 20
GNX Wind marineinstrument
GDT™ 43 med NMEA 2000® adapter
GST™ 43 med GST 10
GND™ 10
NMEA 2000-dropkabel (2 meter)
NMEA 2000 T-stik
Nexus-hunstik, der kan monteres på stedet
Mastbeslag
Monteringsudstyr
Dokumentation
Varenummer: 010-01248-60