Anvendelse
Hård bundmaling i mørkeblå (True Blue) til motorbåde og motorsejlere af glasfiber, træ, krydsfinér, stål og ferro-cement. Til brug både i kolde og tempererede farvande. Giver høj fart og beskytter mod begroninger i saltvand. Også kapsejlere som ønsker en ekstra glat overflade kan med fordel anvende Hempel Hard Racing Xtra.
Dækning
Denne maling har en teoretisk strækkeevne på 14,5 m2 pr. liter. Dvs. at denne bøtte maling på 2,5 liter rækker til 36,25 m2 (i et lag).
Forbrug og returret
Hos Marinetorvet kan du returnere uåbnede bøtter med maling, lak og primer i op til en måned efter købstidspunktet. Køb derfor rigeligt ind så du undgår at løbe tør og returner det overskydende.
Klik her for at beregne malingforbrug
Hempel Interaktiv forbrugsberegner
Beskrivelse
HEMPELs HARD RACING XTRA 71420 er en kobberoxid baseret, hård bundmaling (uopløselig matrix) designet med lav udludningshastighed af kobberforbindelser. Efter ca. 1 uges ophold i vandet ændres kuløren til den endelige farve.
Påføring af Hard Racing Xtra
Ovenpå eksisterende bundmaling
Forudsat at eksisterende bundmaling er sund og intakt, og at der bruges samme bundmalingstype (hård) kan Hard Racing Xtra påføres direkte udenpå den eksisterende maling.
Vask først overfladen med ferskvand. Når overfladen er tør kan ny bundmaling påføres.
På ikke tidligere bundmalede skrog
Primer påføres direkte på ren og affedtet overflade inden mailing. Eventuelle revner og skader skal være udspartlet og det anbefales at slibe glasfiber med korn 150 tør eller 180 våd og skylle efter med ferskvand.
Glasfiberbåde påføres 4 lag Hempel Light Primer inden båden bundmales. Til stålskrog anbefales 5 lag Light Pirmer og til træskrog anbefales 5 lag Underwater Primer. Herefter påføres 2 lag bundmaling.